Jeg bøjer mig for dagen, der er gået,for lyset der blegner, for støvet der lægger sig.Jeg slipper hver tanke som et blad i strømmen,og takker for åndedrættet, der bærer mig hjem.I nattens favn hviler jeg – stilhedens gave.Lad mig se stjernerne i mit eget indre,én for én, til kun mørkets blidhed er tilbage.Fred være med mig, fred være med alt.
Inspireret af den hinduistiske praksis med sandhyā (aftenbøn) og idéen om at overgive sig til det guddommelige — her omformuleret som overgivelse til nattens stilhed og naturens cyklus. Chantet hjælper med at give slip på dagens byrder og finde taknemmelighed for selve livsåndedrættet.