Lad dagens lys forsvinde som et blad der falder,lad det tunge synke ned i jordens favn.I stilhedens time hvisker sjælen sin tak,for livets brogede tråde – både lyse og mørke.Natens slør lægger sig blidt om mit sind,og jeg slipper hvert greb, åbner hænderne tom.Må det, der var svært, opløses i stjernernes lys,og må jeg finde hvile i det, der er godt.
Inspireret af kabbalistisk meditation og sefirot-læren, hvor dagen afsluttes med at lade det tunge (gevurah) synke ned i jorden (malchut) og finde balance i nåde (chesed). Chantet hjælper med at give slip på dagens byrder og åbne for taknemmelighed og ro i nattens stilhed.