Lad dagens støv falde til jorden som en stille velsignelse.Hvert åndedrag fører mig nærmere stilhedens hjerte.Tak for lyset, der lyste min vej, og skyggerne, der lærte mig dybde.Nat, fold mig blidt ind i dit mørke, hvor intet kræver min opmærksomhed.Jeg giver slip på alt, der tynger, som en vind, der bærer visne blade bort.Mit hjerte hviler i nuets enkle nåde.
Inspireret af sufismens idé om dhikr (erindring) og overgivelse til det guddommelige, men her som en sekulær meditation over taknemmelighed og afslutning af dagen. Chantet bruger billeder af støv, lys og mørke for at skabe en blid overgang til nattens ro.