Nu sænker stilheden sig som en mild vinge,og dagens byrder lægger jeg fra mig.Tak for lyset der faldt, selv gennem skyerne,tak for hvert øjeblik, der lærte mig at være.Lad det svære hviske sig til ro i nattens favn,og lad mit hjerte åbne sig for fredens gave.I denne stund er jeg hel, i denne stund er jeg fri.Amen.
Inspireret af kristne aftenbønner og nadverens taknemmelighed, men uden gudsbegreb. Chantet bruger billeder som 'vinge', 'favn' og 'gave' for at skabe en tryg og meditativ overgang til hvilen, med fokus på taknemmelighed og at give slip på dagens svære stunder.