Dagens lys har talt sin sidste mening,nu trækker stilheden sit tæppe frem.Jeg mærker åndedrættets stille strøm,og lader bekymringen blive til et blad,der daler ned i nattens bløde skød.Tak for det, der var — så godt som tungt,i aftenens favn lader jeg det hele hvile.Må roen folde sig ud som en lotus i månelyset.
Inspireret af buddhistisk meditation over forgængelighed og opmærksomt nærvær. Chantet inviterer til at give slip på dagens byrder og finde taknemmelighed i øjeblikkets enkelhed, ligesom en lotus folder sig ud i stille vand.