Jeg vågner i lyset, der strømmer fra intet,ånder ind gennem ti åbne porte.Hvert ord jeg skal tale, er en verden, jeg bygger,hvert skridt jeg skal tage, en gnist i det skjulte.Jeg lader det høje sive ned i mit hjerte,og lader mit hjerte løfte det høje.I dag er en kanal mellem jord og himmel —gennem mig flyder ro, retning og mening.
Chantet er inspireret af Kabbalahs billede på de ti sefirot som kanaler mellem det guddommelige og det menneskelige. Det inviterer til at opleve morgenen som en åbning, hvor man både modtager og giver videre. Formålet er at skabe nærvær og retning uden dogmer, så dagen bliver båret af forbundethed og indre ro.