Træk vejret ind – dagen falder til ro.Træk vejret ud – jeg slipper alt, der var tungt.Mørket folder sig ud som en blid hånd,giver slip på hvad der ikke tjener længere.Mit hjerte er en åben flade, stille under stjerner.Tak for lyset, der brændte i dag.Tak for skyggerne, der lærte mig dybde.Nu er jeg hjemme i denne nat, hel og i fred.
Inspireret af sufismens praksis med dhikr (erindring) og den rolige overgivelse til det guddommelige, men her sekulært – en tak til dagen og en invitation til at lade natten bære det tunge. Chantet spejler sufismens billedsprog om hjertet som en spejlblank flade og vejrtrækningen som en vej til nærvær.