25. october 2026

Inspireret af Urfolks-spiritualitet (inspireret af forskellige oprindelige folks traditioner)

Jorden bærer os, som den bar vore fædre og mødre. Lad hendes rytme synke i mit bryst. Det, der var tungt i dag, lægger jeg ned ved roden af det store træ. Vinden tager det med, når natten kommer. Jeg takker for det, der blev givet, og for det, jeg selv gav. Nu hviler jeg i mørket, som bjerget hviler under stjernerne.

Chantet er inspireret af urfolksspiritualitetens forbundethed med jorden og naturens cyklusser. Det inviterer til at give slip på dagens byrder ved at overgive dem til naturen og finde ro i mørket, ligesom bjerget og træet gør det. Formålet er at skabe en blid overgang til natten med taknemmelighed og fred.