I dag vågner jeg med hjertet åbent, som en dør mod øst, der venter på lyset. Jeg lader kærligheden være min lærer, og lytter til det stille sus i mit bryst. Hvert åndedrag er en gave, jeg ikke ejer, men låner af livet, der strømmer igennem mig. Må jeg gå med nærvær, uden at skynde, og møde verden med en venlig hånd.
Inspireret af sufismens poesi om hjertet som spejl og kærligheden som vejviser. Chantet inviterer til at begynde dagen med åbenhed og medfølelse, uden at binde sig til bestemte trosforestillinger. Det er tænkt som en sekulær morgenpraksis, der skaber ro og retning gennem nærvær og taknemmelighed.