21. october 2026

Inspireret af Antik græsk filosofi (stoicisme og epikuræisme)

Lad dagen synke som solen i vest, lad tanker blive stjerner på himlen. Det, jeg ikke kunne, lægger jeg fra mig; det, jeg formåede, tager jeg med i tak. Natten er ikke en fjende, men en ven, der hvisker: alt har sin tid. Jeg ånder ind, jeg ånder ud — og verden blir stille, og jeg blir til.

Chantet er inspireret af den antikke græske filosofis ideal om at leve i overensstemmelse med naturen og acceptere det uforanderlige. Det bruger billeder fra solnedgang og stjerner til at markere dagens afslutning og opfordrer til at give slip på det svære gennem en enkel åndedrætsøvelse, så natten kan tages imod med ro og taknemmelighed.