I aftenens stille hvælvinglægger jeg dagens byrder ned.Hvert åndedrag en bøn om fred,hvert hjerteslag en tak for livet.Må natten favne det, jeg ikke formår,og månen lyse på min vej mod ro.Jeg giver slip, jeg ånder ind —og hviler i det uendelige nu.
Chantet er inspireret af sufismens fokus på kærlighed, hengivelse og indre ro. Det bruger billeder som 'hvælving', 'bøn om fred' og 'det uendelige nu' til at skabe en blid overgang fra dagens gøremål til nattens hvile, med taknemmelighed og slip på bekymringer.