21. september 2026

Inspireret af Jødisk mystik (Kabbalah)

Lad dagens lys synke i stilhedens hav, lad ord og tanker hvile i det dybe. Det, der var tungt, overgiver jeg til natten, det, der var godt, bærer jeg med tak. Åndedrættet bliver langsomt, hjertet bliver stille, nu er jeg hjemme i mørkets favn. Tikun olam – at hele verden – begynder i min ro.

Chantet er inspireret af Kabbalahs tanke om, at mennesket deltager i at bringe helhed til verden gennem indre balance. Aftenen bliver en tid til at give slip på dagens splittelse og finde en stille taknemmelighed for det, der var. Formålet er at skabe en overgang fra dagens gøren til nattens hvile, hvor sjælen kan samles.