Dagen er levet, dens timer forbi.Det, jeg magtede, er nok.Det, jeg ikke kunne, lægger jeg fra mig.Kroppen hviler, sindet tier.Natten er ikke min fjende, men min hvile.Jeg takker for det, der var,og giver slip på det, der ikke kan ændres.Fred følger med mørket.
Chantet er inspireret af stoicismens aftenrefleksion, hvor man ser dagen igennem uden selvkritik, anerkender sin indsats og slipper det, der ligger uden for ens kontrol. Formålet er at skabe en blid overgang til natten med taknemmelighed og ro i sindet.