Lad dagens lys nu synke blidt,som gnister i en dyb, stille brønd.Hvad der var tungt, jeg lægger det fra mig —Det var kun lån, og nu er det givet tilbage.Jeg ånder ind, og verden ånder med,Jeg ånder ud, og natten tager imod.I stilheden er jeg båret og fri,og morgendagen hviler i sin egen tid.
Inspireret af Kabbalahs tanke om, at alt er forbundet i et guddommeligt flow, og at intet er permanent — hverken glæde eller sorg. Chantet hjælper med at give slip på dagens byrder ved at anerkende, at de er midlertidige lån, og finde ro i en dybere enhed med natten og stilheden.