Stille nu, mit sind, og se tilbage på dagen,som en rejse, jeg har vandret igennem.Hvad der blev gjort, blev gjort med det, jeg havde,hvad der blev sagt, blev sagt med det, jeg vidste.Det svære slipper jeg nu, som bladet falder fra træet,og jeg modtager nattens fred som en gave.Tak for styrken i hvert skridt, tak for stilheden her,Jeg lukker øjnene og hviler i det, der er.
Chantet er inspireret af stoisk praksis med at reflektere over dagen uden dom, acceptere det, der skete, og lade det, der er uden for ens kontrol, glide bort. Det guider sindet fra dagens aktivitet til nattens hvile med taknemmelighed og selvmedfølelse.