Lad dagens strøm glide gennem hænderne, Som vand der finder vej til havet. Hvad der var før, er nu en bølge, Der lægger sig i stilhedens favn. Tak for lyset, tak for skyggen, Natten vogter, jeg giver slip. Åndedrættet bærer mig hjem, Til roens kilde, hvor intet haster.
Chantet er inspireret af taoismens billedsprog om vand, flydende modstand og accept af livets naturlige cyklus. Det hjælper med at lade dagen passere uden at klamre sig til den, og finde hjem i nattens stille enkelhed.