Nu falder dagen sagte mod sin ende,hvert lys og skygge viger for en stilhed.Jeg takker denne dag for alt, den gav mig —øjeblikke af glæde, lærdomme og møder.Det tunge, der har lagt sig på mit hjerte,slip taget nu, og lad det drive bort.Jeg rummer kun det gode, som jeg bærer,og ånder roligt ind og ud i mørkets favn.
Chantet er inspireret af humanismens fokus på menneskelig erfaring, taknemmelighed og selvrefleksion. Formålet er at anerkende dagens blandede indtryk uden at dømme, og bevidst lade det svære blive tilbage, så man kan møde natten med åbenhed og fred.