Stilhedens flod vugger dagens sidste tanker,hvert åndedrag en lotus, der folder sig ud.Jeg giver slip på strid og besvær — de synker som sten i mørkt vand.Tak for lyset, der faldt; tak for skyggerne, der lærte mig.Nu hviler jeg i nattens favn, en dråbe i evighedens hav.Lad søvnen komme som en blid gudinde, der kysser mine øjne.Alt er, som det skal være — jeg er fri.
Inspireret af hinduistiske aftenritualer som sandhya og vandets rensende symbolik, hvor dagen gives tilbage til kosmos med taknemmelighed. Chantet bruger billeder af flod, lotus og nattens favn for at skabe en blid overgang til hvile og frigørelse fra dagens byrder.