24. june 2026

Inspireret af Jødisk mystik (Kabbalah)

Mørket samler sig som vinger over mit hoved, men indeni brænder en stille flamme. Jeg folder dagens gerninger i mildt lys, lader det tunge synke ned i jorden. Tak for solens sidste kys, tak for alt, jeg fik at bære. Nu giver jeg slip på greb om tiden, finder hvile i nattens visdom.

Inspireret af kabbalistisk symbolik om lys og mørke som hinandens spejlinger, og forestillingen om at lade dagens 'klumper' (kelipot) opløses i aftensbøn. Chantet hjælper med at lukke dagen med taknemmelighed og overgive sig til nattens ro, som en sekulær version af 'Shema'-bønnens fredsfulde afslutning.