Jeg vågner til denne dag, som jeg har fået tildelt.Det, der møder mig, kan jeg ikke altid vælge —men hvordan jeg bærer det, er mit.Jeg skiller det, jeg kan handle på, fra det, jeg må slippe.Jeg går ind i dagen med åbne øjne og ro i brystet.Jeg mindes: intet varer evigt, heller ikke dette.Derfor lever jeg nu — nærværende, taknemmelig, fri.
Chantet er inspireret af stoicismens kerneidéer om at skelne mellem det, vi kan kontrollere, og det, vi ikke kan, samt mindet om dødelighed som en kilde til nærvær. Det er skrevet til morgenen for at give retning og ro, uden at kræve tro på noget bestemt. Formålet er at minde læseren om, at frihed ligger i vores reaktion, ikke i omstændighederne.