I morgenlysets første åndedrag,ser jeg mig selv i alt, der er.Jeg rører dagens begyndelse med åbne hænder,og møder det, der kommer, uden at lukke.Jeg er ikke adskilt fra jord og himmel,mit hjerte slår i takt med altets rytme.Jeg går i dag med retning og ro,og lader forbundetheden være min vej.
Denne chant er inspireret af hinduismens tanke om 'Tat Tvam Asi' – du er det – og ideen om, at alt levende er forbundet. Den søger at skabe en sekulær morgenritual, der åbner sanserne for nærvær og fællesskab med verden. Ved at gentage den højt kan man finde ro og retning i dagens første timer.