Morgenens lys falder blødt på mine øjne,intet at gøre, intet at opnå.Jeg trækker vejret ind, jeg trækker vejret ud,og er allerede hjemme.Lad denne dag være en blomst,der folder sig ud i sin egen tid.Hvert skridt, en bue af nærvær;hvert møde, et spejl af mit sind.Jeg takker for endnu en morgen,og giver mig selv til det, der kommer.
Chantet er inspireret af zentraditionens vægt på nærvær, ikke-gøren og accept af det øjeblikkelige. Formålet er at starte dagen med at slippe kontrol og intention, og i stedet åbne sig for livets naturlige forløb med ro og klarhed.