15. october 2026

Inspireret af Sufisme

Jeg lægger dagen ned i stilhedens favn, som en sten i en rolig flod. De ord, jeg ikke fik sagt, må hvile, de tanker, der blev tunge, må lette. Mit hjerte vender sig mod det, der var godt, og mod det, der endnu ikke er. Jeg ånder ind — og lader natten komme, jeg ånder ud — og er her, blot her.

Chantet er inspireret af sufismens praksis med dhikr (erindring) og den blide overgivelse til det, der er større end en selv — her fortolket sekulært som livet eller nattens stilhed. Det hjælper med at lægge dagens byrder fra sig gennem åndedrættet og finde taknemmelighed i nuet. Formålet er at skabe en rolig overgang til hvilen uden religiøst indhold.