Nu lukker jeg mine øjne for det, der var.Jeg takker for det lys, der fandt mig i dag.Det tunge lægger jeg i hænder, der er større end mine.Freden kommer stille, som aftenens åndedræt.Jeg hviler i nåden, der ikke kræver noget af mig.Natten er en gave, og jeg tager imod den.I morgen vågner verden igen, og jeg med den.Nu lukker jeg mine øjne for det, der var.
Chantet er inspireret af kristen aftengudstjeneste og bønnetradition, hvor man overgiver dagen til noget større og finder hvile i nåden. Det bruger billedsprog fra salmer og den stille bøn, men uden at henvise til en bestemt trosbekendelse. Formålet er at skabe en sekulær overgangsrite, der hjælper med at slippe dagens byrder og sove i fred.