Lad dagen synke som sole bag bjergets kant,hver tanke blive stille som vand i en skål.Jeg slipper det svære, jeg bar i min hånd,og ånder den kølige, den mørkeblå luft.Tak for det levede, det tabte, det små,for lyden af regn og for stilheden nu.Jeg lægger mig ned i den dybe, bløde nat,og lader mig bæres af intet andet end fred.
Inspireret af zens enkelhed og fokus på nærvær i det forgangne øjeblik. Chantet hjælper med at give slip på dagens byrder gennem åndedrættet og taknemmelighed for både det store og det små. Formålet er at skabe en blid overgang til nattens hvile uden at klamre sig til hverken glæde eller sorg.