Lad dagen sive bort som vand gennem fingre,uden at holde fast, uden at fortryde.Det, der var tungt, lægger jeg i flodens favn —Bølgerne bærer det, hvorhen jeg ej ved.Jeg ånder ind, jeg ånder ud,natten kommer stille, som den altid gør.Tak for det, der var, og det, der ikke blev,for nu er jeg her, og her er godt at hvile.
Chantet er inspireret af taoismens princip om wu wei — at lade tingene ske uden at kæmpe imod. Det hjælper med at give slip på dagens byrder ved at overlade dem til 'flodens favn' og finde ro i nuet, ligesom vand, der finder sit eget leje.