Jeg lader dagen hvile i mig selv,som vandløbet lader aftenen spejle sig i stilhed.Hvad der var tungt, giver jeg til natten —den bærer det videre uden dom.Mit hjerte åbner sig mod mørket,og taknemmeligheden finder vej gennem mine hænder.Jeg er ikke alene i det stille,for alt levende ånder med mig nu.
Chantet er inspireret af sufismens idé om at overgive sig til noget større og finde nærvær i hjertet. Det hjælper med at slippe dagens byrder og minde os om, at vi er forbundet med alt levende, selv i stilheden.