Dagen ebber ud, som bølger mod en strand. / Hvad der var tungt, synker nu i sand. / Åndedrættet bliver blødt, sindet falder til ro. / Tak for livets gave, for alt hvad jeg fik. / Jeg lukker øjnene og giver slip. / Natten favner mig i stille lys. / Alt er som det er. Alt er godt.
Chantet er inspireret af Zen-traditionens vægt på nærvær og accept. Billedet af bølger og sand hjælper med at symbolisere at give slip på dagens begivenheder og overgive sig til nattens stilhed, med taknemmelighed for det, der var.