Som stjerner tændes én for én i aftenhimlens favn, så slipper jeg hver sorg, hvert ord, hver skygge fra min dag. I nattens stille væv, hvor lys og mørke mødes, modtager jeg med taknemmelighed den hvile, der nu fødes. Lad det, der tynger, synke ned i jordens dybe ro, og lad mit hjerte åbne sig mod nattens fred og tro.
Chantet er inspireret af kabbalistisk symbolik om lys og mørke som samhørende kræfter, og bruger stjernetænding som billede på at give slip på dagens byrder. Formålet er at skabe en meditativ overgang mod nattens stilhed og hvile.