Dagen daler, stilhed breder sig,ånder glider roligt ud af mig.Det tunge, det svære — jeg lægger det ned,som blade, der falder i aftenens fred.Tak for hvert øjeblik, der fik lov at ske,nu folder jeg hænderne, og lukker øjnene ned.Alt, hvad jeg holdt, slipper jeg nu,og møder natten med åbent sind.
Chantet er inspireret af buddhistisk meditation over forgængelighed og slip — at lade dagen og dens tunge tanker falde fra en som visne blade. Det skaber en blid overgang til nattens hvile ved at øve taknemmelighed og bevidst give slip, så sindet kan finde ro.