Stilhedens flod løber gennem aftenen,Vasker dagens sten og strømme bort.Jeg lægger byrder ved breddens rødder,Og ånder med vinden, der bøjer sig lavt.Tak for lyset, der lærte mig at se,Tak for mørket, der giver mig hvile.Som vandet, der vender hjem til havet,Lader jeg nu alt synke i nattens favn.
Inspireret af taoismens billede af vand som det bløde, der overvinder det hårde, og som naturens cykliske ro. Chantet guider til at give slip på dagens strid og finde taknemmelighed i både lys og mørke, så sindet kan flyde med i nattens stilhed.