Inspireret af Antik græsk filosofi (stoicisme og sokratisk refleksion)
Stjernerne vågner, som visdom hos de gamle, Og natten favner, hvad dagen har bragt. Jeg giver slip på hvert et tungt øjeblik, Som blade falder fra efterårets træ. Tak for det lærte, tak for det levede, Nu hviler sjælen i kosmos' stille favn. Morgenen kommer, men nu er jeg fri, I nattens tempel, hvor tanken får fred.
Chantet er inspireret af den antikke græske stoicisme og den sokratiske eftertanke, hvor aftenen er en tid til refleksion og frigørelse fra dagens byrder. Det minder os om at omfavne naturens cyklus og finde ro ved at acceptere det, der er sket, med taknemmelighed og visdom.