Når dagens sidste lys forsvinder,Lægger jeg byrderne på jordens skød.Mit hjerte drejer som en hvirvlende dervish,Ind i stilhedens favn.Tak for hvert åndedrag,For det der var, og det der blev.Jeg folder mig ud i mørkets fred,Klar til at modtage nattens gave.
Inspireret af sufismens idé om at dreje sig mod det guddommelige gennem hvirvlende dans og indre stilhed. Chantet opfordrer til at give slip på dagens tyngde og finde taknemmelighed i aftenens ro, som en meditation over at lade det forgængelige falde til ro.