Lad dagens lys trække sig tilbage som et åndedrag,lad mig skille mig fra det, der var tungt.Jeg samler taknemmelighedens glimt i hjertets skjulte have.Nu folder natten sig ud, som Shekhinah hvisker: hvil,du er allerede hel.Lad alt det, der ikke tjener kærligheden, opløses i stjernestøv.Jeg lægger dagen i nattens tomme hænder,og træder ind i stilheden, hvor alt er ét.
Inspireret af kabbalistisk symbolik om Shekhinah (Guds nærvær i skabelsen) og ideen om at lade det ufuldkomne opløses i en højere enhed. Teksten hjælper med at give slip på dagens tunge oplevelser og finde ro i en meditativ, nærværende afslutning.