Jeg bøjer mig mod stilhedens hjerte,slip alt, der hviskede for højt i dag.Tak for lyset, for skyggen, for åndedrættet,som vendte tilbage til mig igen og igen.I nattens mørke, som en åben hånd,lægger jeg min byrde ned.Jeg er her, hel, mellem jord og stjerner.Lad mig hvile i denne ene, sande ro.
Chantet er inspireret af sufismens idé om dhikr — gentagelse af Guds navne eller essensen — men omsat til en sekulær meditation over at afslutte dagen. Det inviterer til at give slip på dagens kampe med en gestus af ydmyghed og taknemmelighed, som den hvirvlende dervish, der finder balance i bevægelse.