Jeg lægger dagen fra mig,som et blad der daler mod jorden.Hvad der var tungt, bliver let,hvad der var svært, får nu lov til at hvile.Tak for lyset, der faldt i sprækkerne,tak for hænder, der rakte ud.Nu folder natten sig om mig som en stille ven,og jeg trækker vejret – ind og ud,ind og ud – og er her, fuldt til stede.
Inspireret af humanismens fokus på menneskelig værdighed, nærvær og taknemmelighed for relationer og naturens cyklus. Chantet hjælper med at give slip på dagens tunge og finde en blid overgang til hvilen.