Dagen ebber ud, som en bølge mod sand.Lad det tunge synke, lad det lette bære.Tak for mødet, for pusten, for alt der kom nær.Åndedrættet samler mig nu i nattens stille kreds.Slip taget, slip tanken, slip dagen fri.Hvil i nuet, hvor intet skal ske.
Inspireret af buddhistisk opmærksomhed på forgængelighed og taknemmelighed. Formålet er at lade aftenen blive en blid afslutning, hvor tanker og bekymringer får lov at flyde forbi som bølger, mens åndedrættet forankrer én i nærvær og ro.