Dagen ebber ud som en bølge mod stranden.Det svære lægger jeg ved nattens dørtrin.Tak for lyset jeg så, og skyggen der fulgte.Træk vejret ind: hvile. Træk vejret ud: slip.Intet mere at holde fast i.Kun stilheden synger nu sin nattevise.Hvile i det tomme rum, fyldt af alt.Godnat til verden. Godmorgen til mig selv.
Inspireret af Zen-buddhismens enkle opmærksomhed på nuet og accept af både lys og skygge. Chantet guider en blid overgang fra dagens handlinger til nattens hvile, med fokus på åndedrættet og taknemmelighed for det hele.