Lad dagen falde som et visnet blad,lad ærgrelser være støv i vinden.I nattens favn, i stilhedens skød,hviler alt, der var og er og blir.Tak for lyset, der brændte i dag,tak for skyggen, der lærte mig hvile.Nu folder natten sine vinger ud —jeg lader mig bære som en båd på rolig sø.
Chantet er inspireret af den hinduistiske idé om at overgive sig til livets cyklus (samsara) og finde fred i nuet, som en aftenbøn til Shiva eller Vishnu, men uden guder. Datoen 2026-05-02 markerer en forårsaften, hvor naturen selv indbyder til stilhed og taknemmelighed.