Vinden lægger sig, solen går ned,hvert åndedrag bliver stille, en stille bøn.Lad dagens larm dø hen som bølger mod sand,og grib taknemmelighedens perle i dit hjerte.Hver sorg, hvert savn, hvert ukendte slag,overgiver jeg til nattens favn, der favner alt,indtil morgenen igen vækker jordens cirkel.
Inspireret af sufismens idé om dhikr (erindring) og overgivelse til det guddommelige, men her er det nattens stilhed og taknemmelighedens kraft, der samler dagen. Chantet hjælper med at slippe det tunge og finde ro i en cirkulær, jordnær bøn uden gudstro.