19. march 2026

Inspireret af Jødisk mystik (Kabbalah), især ideer om Sefirot, 'Tikkun' (reparation) og aftenens kontemplative rum.

Nu lukker dagen sine ti porte, lad hver bekymring glide ud i mørket. Jeg lægger mit lys i universets hånd, og lader sjælens ro strømme ind. Må natten vikle mig i stilhedens kappe, og bringe drømme fra kilderne dybt. Tak for det givne, det båret, det lærte — nu hviler jeg i tilværelsens hjerte.

Denne chant er inspireret af kabbalistisk tankegang om Sefirot (de ti guddommelige udstrømninger eller 'porte'), og processen med at 'lukke' eller give slip på dagens energier. Den fungerer som en poetisk overgangsritual, der hjælper sindet med at frigøre sig fra dagens byrder og modtage nattens helbredende stilhed.