Nu lukker dagen sine hænder,og mørket folder sig om verden.Jeg lader tanker og bekymringer synke,som støv der daler mod jorden.Må natten bære hvad dagen bar,og stilheden vise vejen hjem.I mørkets favn, i stjernernes navn,finder sjælen fred og glemmer alt ondt.
Denne chant er inspireret af Kabbalas forestilling om 'Tsimtsum' – den guddommelige tilbagetrækning der skaber rum for verden. Teksten hjælper med at frigøre sig fra dagens byrder og modtage nattens helbredende stilhed som et rum for genopladning.