Jeg vågner til dagen, som den er.Jeg skiller det, jeg kan forme, fra det, jeg må slippe.Det mod, jeg har brug for, er ikke stort — bare nok.Jeg møder mennesker som mennesker, ikke som hindringer.Jeg bærer let det, jeg ikke kan ændre.Jeg gør det næste rigtige, og lader resten være.Dagen er min at leve, ikke at vinde.
Chantet er inspireret af stoicismens morgenpraksis: at skelne mellem det, der er i vores magt, og det, der ikke er. Det skal skabe ro ved at flytte fokus fra kontrol til handling og nærvær. Formålet er at møde dagen med en enkel, jordnær retning frem for krav om perfektion eller sejr.