Inspireret af Sufisme (islamisk mystik, men sekulært fortolket)
Når morgenen vækker mig stille i lyset, husker jeg: hvert åndedrag er en ny begyndelse. Lad hjertet vende mod det nære og det fjerne, som en solsikke følger solens gang. Hvad jeg møder i dag — glæde eller sorg — må jeg rumme det med åbne hænder. Jeg giver mig hen til dagen, som en dråbe til havet, og finder hjem i det, der er.
Chantet er inspireret af sufismens idé om hjertets tilstedeværelse og overgivelse til det nærværende øjeblik. Dets formål er at skabe en morgenritual, der åbner sanserne og skaber rum til både modtagelse og handling.