Morgenens lys folder sig ud i mit indre, som et træ, der strækker sig mod himlen. Jeg samler de ti lys i mit hjerte, hver en bøn om nærvær. Må jeg se det hellige i det almindelige, og lade hver handling blive et skridt mod forbindelse. Lad mig i dag skabe et kar for det gode, fyldt med tålmodighed og kærlighed. Som en gnist fra det uendelige, bærer jeg ansvar for at lade lyset skinne.
Chantet er inspireret af kabbalistisk symbolik om de ti sefirot og livets træ, men oversat til et sekulært, hverdagsligt sprog om at finde hellighed i det konkrete. Formålet er at skabe en morgenrutine, der giver retning og ro gennem bevidst nærvær og etisk intention.