I denne morgenstund åbner jeg mit hjerte som en dør mod vinden. Jeg modtager alt, hvad dagen bringer, uden at klamre mig til noget. Jeg danser i det tomme rum mellem vejrtrækninger, hvor stilheden synger sin gamle sang. Må min færd i dag være enkel som en dråbe, der vender tilbage til havet.
Inspireret af sufismens idé om at overgive sig til det guddommelige gennem kærlighed og accept af nuet. Chantet vægter åbenhed, stilhed og at finde enhed i dagligdagens bevægelser — uden at henvise til en specifik gud.