Jeg træder blødt på jorden,som generationer før mig har gjort.Jeg løfter blikket mod himlen,hvor vinden bærer visdom fra de gamle.Ånd af liv, der bor i alt,ånd af liv, der bor i mig,hjælp mig at se i dag,hvad mit hjerte allerede ved.Jeg lytter til stilheden,der taler gennem træerne.Jeg husker, at jeg er en del af noget større.
Inspireret af urfolks traditioner, hvor mennesket ses som en del af en større helhed — jord, himmel og sind forbundet gennem respekt og lytten. Chantet minder om at finde retning og mening ved at være nærværende i øjeblikket og ære de bånd, der binder os til verden.